Ansøgning

Hvem kan ansøge?

Virksomheder og organisationer, der ønsker at få adgang til netværket og forløb skal opfylde følgende kriterier:

  •  Små og mellemstore virksomheder med CVR-nummer
  •  Virksomheder, der arbejder med innovation og sportsteknologi

Sportstechpakkerne er finansieret af offentlige midler og skal derfor betragtes som statsstøtte. Der følger derfor særlige krav til virksomheder, der ønsker at ansøge om en sportstechpakke:

  1. Virksomheden må ikke være i økonomiske vanskeligheder
  2. Virksomheden må ikke have modtaget statsstøtte, der overstiger EU’s grænser (220.000 euros inde for de sidste 3 år)

Sportstechpakkerne og ydelserne de giver adgang til, administreres af Danmarks Idrætsforbund. Den formelle afgørelse om tildeling af sportstechpakker foretages af Erhvervsstyrelsen jf. bekendtgørelse om understøttelse af danske sportstechvirksomheder med innovationsydelser fra Danmarks Idrætsforbund  af 1. juli 2025.

 

Uddybning

Vurderingen af ansøgningen sker på basis af følgende betingelser:

  • Størrelse 

Virksomheden skal være en SMV (lille eller mellemstor virksomhed), jf. EU’s definition:

  • Færre end 250 ansatte 
  • Årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro

Fokusområde Innovation og teknologi til sport 
Virksomheden skal arbejde med løsninger, produkter eller services, der anvender innovation og/eller teknologi rettet mod sport eller sportsindustrien. Det kan f.eks. være:

  • Digitale platforme, wearables og produkter målrettet udøvere indenfor træning og præstationsoptimering
  • Teknologiske løsninger målrettet fans indenfor sportsoplevelser og events
  • Digitale platforme til at understøtte sportsklubber administrativt kommercielt
  • Øvrige innovative løsninger som understøtter udviklingen af sporten – eks. indenfor bæredygtighed, ernæring mm.